Norsk Elghund Grå

Luk Norsk Elghund Grå

Luk Råd og vejledning

Elghunden Emil

Luk Udstillingskritikker 2013

Luk Udstillingskritikker 2014

Aktivitets Kalender
Besøgende

 118992 besøgende

 2 besøgende online

Kontakt

Michael Krog

Mob. 71 71 71 79

krog@oncable.dk

Webmaster - Infos
Norsk Elghund Grå - Sporreglement Kaninslæb

REGLEMENT

(Revideret november 2012 – gældende fra 1/1-2013)

for afholdelse af sporprøve - kaninslæb

 

 

Reglementet gælder for følgende samarbejdende specialklubber:

Beagle Klubben, Dansk Terrier Klub, Spidshundeklubben samt Dværgschnauzerklubben

 

 

 

FORMÅL

Formålet med sporprøven er at bedømme de forskellige racers evne til selvstændigt at kunne udrede et spor på frisk fært og finde vildtet, dels til støtte for avlsarbejdet og dels for at stimulere interessen for sporarbejde blandt klubbernes hunde.

 

 

Indholdsfortegnelse

1. Adgang til prøverne

1.1 Særlige bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere.

1.2 Dommere

1.3 Hjælpere

2. Adgangskrav

3. Vaccinationer

4. Sundhedskrav mv.

4.1 Drægtige tæver

4.2 Løbske tæver

4.3 Kupering

4.4 Forbudte racer

5. Tilmelding

6. Indbetaling af tilmeldingsgebyr samt tilbagebetaling

7. Klager

8. Kontrol

9. På prøveområdet

10. Opførsel

11. Doping

12. Sporenes opbygning

13. Bedømmelsen og præmieringen

13.1 Dagens bedste

14. Championat krav

14.1 Dansk Sporchampion (kaninslæb) – DKSCH(S)

14.2 Dansk Elite Sporchampion (kaninslæb) – DKESCH(S)

15. Uddannelse af dommer

16. Planlægning af prøver

 

1. Adgang til prøverne

Alle racer som er med i Beagle Klubben, Dansk Terrier Klub, Spidshundeklubben eller

Dværgschnauzerklubben, med en DKK eller anden FCI-anerkendt stambog kan

deltage på prøverne. Stambogen skal medbringes på prøvedagen.

Fører og ejer skal være medlem af enten Beagle Klubben, Dansk Terrier Klub,

Spidshundeklubben eller Dværgschnauzerklubben.

I det omfang at der er plads på prøverne, kan alle andre racer deltage såfremt fører

og ejer er medlem af DKK. Hunden skal ligeledes have en DKK eller anden FCIanerkendt

stambog.

 

1.1 Særlige bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere.

Ingen ved prøven fungerende dommer eller prøveleder kan anmelde hund eller selv

fremføre hund til afprøvning.

Dommer og prøveleder tildeles til gengæld ét wildcard som giver fortrinsret til én

prøve med én hund inden for en periode på indeværende år + 1 år, i en af de 4

specialklubber, jf. afsnit 5. Én person kan til ethvert tidspunkt kun være indehaver af

ét wildcard. Et wildcard er brugt hvis indehaveren har fået en plads på en sporprøve

indenfor wildcardets løbetid, også hvis denne prøve ligger før erhvervelsesdato i

erhvervelsesåret.

Dommer og prøveleder kan lade hund fra egen husstand fremføre på prøven hvis

dette sker på ukendt spor. I dette tilfælde bortfalder det ellers tildelte wildcard.

Hvis hjælpere skal afprøves på dagen, er det prøveleders ansvar, at disse afprøves på

et ukendt spor.

 

1.2 Dommere

Den arrangerende specialklub eller prøvens prøveleder inviterer dommere til klubbens

prøver. Alle af DKK godkendte kaninslæbsdommere kan virke som dommere på

prøven foruden vildtspors- og schweiss-dommere, der har opkvalificeret sig. Jf. SPK’s

”Regler for uddannelse til Kaninslæbsdommer”.

Så længe hundene er til bedømmelse, er disse og deres førere underlagt dommeren

og dennes afgørelser.

En dommer kan ikke dømme husstands egen hund.

Er der elev eller aspirant med ved bedømmelsen, henvises til SPK’s ”Reglerne for

uddannelse til Kaninslæbsdommer”.

 

1.3 Hjælpere

Der skal foruden dommeren være en stifinder og en sporlægger på hvert spor. Disse

skal være 2 forskellige personer. Der kan desuden evt. være en hornblæser.

Sporprøvereglement for kaninslæb

En fører eller dennes husstand må ikke lægge spor for egen hund.

 

2. Adgangskrav

· For anlægsklasse 400m gælder at hunden skal:

o Være fyldt 7 mdr. på prøvedagen.

· For åbenklasse 1000m gælder at hunden skal have opnået:

o 1. præmie i anlægsklasse (kaninslæb) eller

o 1. præmie på 400 meter/3 timers schweisspor eller

o 1. præmie på nordisk anlægsprøve på mindst 400m ligesom

o Hunden skal være fyldt 10 måneder på prøvedagen.

· For eliteklasse 1200m gælder at hunden skal have opnået:

o 3 x 1. præmie i åbenklasse (kaninslæb) eller

o 1. præmie på 400 meter /20 timers schweisspor eller

o 1. præmie på nordisk åbenklasse prøve på mindst 400m ligesom

o Hunden skal være fyldt 24 måneder på prøvedagen.

En hund kan ikke igen deltage i anlægsklasse efter at have opnået én 1. præmie i

åbenklasse eller eliteklasse. Ligeledes kan en hund ikke igen deltage i åbenklasse

efter at have opnået én 1. præmie i eliteklasse.

 

3. Vaccinationer

For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.

Sidste vaccination skal være foretaget senest 14 dage før prøvedagen. For hunde op

til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige

gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccination

skal kunne fremvises.

Udenlandske hunde skal yderligere være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver

tid gældende danske lovgivning.

 

4. Sundhedskrav mv.

Hunde, som afprøves, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise

tegn på sygdom. En hund må således kun deltage på prøve, såfremt den på

prøvedagen ikke udgør nogen smittefare. Ved tvivl skal fremlægges dyrlægeattest,

der bekræfter dette.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

4.1 Drægtige tæver

Følgende kan ikke deltage på prøverne:

· Tæver med hvalpe under 8 uger.

· Drægtige tæver 35 dage efter 1. parring.

 

4.2 Løbske tæver

Løbske tæver kan anmeldes og afprøves. Disse skal afprøves sidst, og skal indtil

afprøvningen sammen med føreren opholde sig på et af prøvelederen nærmere anvist

sted. Hunden skal under alle omstændigheder holdes væk fra andre hunde på prøven

indtil disse selv er afprøvet.

 

4.3 Kupering

Halekuperede hunde, født efter den 1. juni 1996, kan ifølge dansk lovgivning ikke

deltage, uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter ikke hunde, som har

fået halen kuperet af veterinære årsager, såfremt der foreligger en dansk

dyrlægeerklæring herpå og at indgrebet er foretaget i Danmark. Følgende racer er

dog undtaget for halekuperingsforbuddet: Ruhåret hønsehund, Korthåret hønsehund,

Breton, Vizsla og Weimaraner.

Såfremt en hund er født stumphalet, skal det for dansk opdrættede hundes

vedkommende fremgå af hundens stambog. For udenlandsk opdrættede hundes

vedkommende skal der fremlægges en engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i

det land, hvor hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. For hunde født

efter 1. oktober 2004 er det dog kun følgende racer, der på stambogen kan få påført,

at de er født naturligt stumphalet: Australian Shepherd, Boston Terrier, Bouvier des

Flandres, Dansk/svensk Gårdhund, Engelsk Bulldog, Entlebucher Sennenhund, Fransk

Bulldog, Gos d’atura Catala, Jack Russell Terrier, Karelsk Bjørnehund, King Charles

Spaniel, Mudi, Old English Sheepdog, Perro de Agua Espanol, Polski Owczarek Nizinny,

Pyrenæisk Hyrdehund, Pyrenæisk Hyrdehund m/korthårshoved, Västgötaspids og

Welsh Corgi Pembroke.

 

4.4 Forbudte racer

Racer som er forbudte ifølge dansk lovgivning kan ikke deltage på sporprøverne.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

5. Tilmelding

Tilmelding skal ske på den fælles anmeldelsesblanket, som fås ved henvendelse til

prøvelederen eller på den arrangerende specialklubs hjemmeside. Alternativt kan

online-tilmelding på den arrangerende specialklubs hjemmeside benyttes.

Anmeldelsesfristen er 4 uger. Efteranmeldelser modtages såfremt der er plads på

prøven.

Ved for mange tilmeldinger udvælges deltagerne efter først til mølle. Dog prioriteres

der efter nedenstående rækkefølgende:

1. Den arrangerende specialklubbens egne medlemmer og racer har fortrinsret.

2. Dernæst kan dommere og prøveledere fra tilsvarende prøver i andre

specialklubber bruge deres erhvervede wildcard, som fortrinsret til én prøve

med én hund. Hvis en dommer eller prøveleder ved en tidligere prøve har brugt

sit wildcard prioriteres tilmeldingen som i punkt 3 og evt. 4.

3. Resterende pladser fordeler prøvelederen efter først til mølle blandt de 4

specialklubbers medlemmer.

4. Slutteligt tildeles resterende pladser til øvrige medlemmer af DKK.

 

6. Indbetaling af tilmeldingsgebyr samt tilbagebetaling

Tilmeldingsgebyret fastsættes individuelt af den enkelte specialklub.

Tilmeldingsgebyret skal være indbetalt inden anmeldelsesfristens udløb, da

prøvedeltageren ellers kan miste sin ret til at deltage på prøven. Ved for sen

indbetaling er det op til den arrangerende specialklub at afgøre, hvorvidt en hund kan

deltage.

Tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret kan kun ske hvis en anden hund/deltager kan

tage pladsen. Dette gælder også selvom dyrlægeattest kan fremvises. Prøvearrangør

er ikke forpligtet til at returnere indbetalt gebyr i tilfælde af aflysning på grund af

force majeure.

 

7. Klager

Ønsker en deltager at klage skal prøvelederen mundtligt gøres opmærksom på dette

på dagen. Prøveleder skal forsøge at forlige klagen på dagen. Lykkes dette ikke skal

den skriftlige klage sendes til den arrangerende specialklubs bestyrelse inden 8 dage

efter prøvens afholdelse. Klagegebyr på kr. 500,00 skal indsendes sammen med

klagen. Klagegebyret refunderes, såfremt klager får medhold.

Klager behandles af den arrangerende specialklubs bestyrelse. Inden klagen

behandles indhentes udtalelser fra alle implicerede parter. Der kan desuden indhentes

udtalelser fra andre relevante personer (vidner/prøveleder eller andre).

Når sagen således er belyst bedst muligt, vil den indklagede blive gjort bekendt med

alle udtalelser der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende kommentar.

Sporprøvereglement for kaninslæb

Efter endt klagebehandling træffer arrangerende specialklubs bestyrelse en endelig

afgørelse vedrørende sagens afgørelse.

Dommerens bedømmelse er inappellabel. Ved dommerens overtrædelse af

nærværende reglement kan arrangerende specialklubs bestyrelse dog ændre

dommerens afgørelse – dette vil normalt være i form af at prøveresultatet annulleres.

Alle afgørelser vil blive offentliggjort på arrangerende specialklubs hjemmeside i form

af referat fra bestyrelsesmøde.

Hvis klager er uenig i afgørelsen fra den arrangerende specialklubs bestyrelse kan

klagen indgives for DKK under til enhver tid gældende regler herfor.

 

8. Kontrol

Der kan på prøvedagen ske ID-kontrol af de tilmeldte hunde.

 

9. På prøveområdet

Prøvelederen er øverste myndighed på prøven.

Det er prøvedeltagerens eget ansvar at møde i god tid til prøven, så hunden er til

stede, når den skal bedømmes.

Hundene skal overalt på prøveområdet føres i line.

Hvis en hund opfører sig aggressivt eller på anden vis er til gene for andre mennesker

og/eller hunde, kan den bortvises af prøvelederen. Evt. opnået præmiering på dagen

kan da fratages hunden. Enhver bortvisning eller fratagelse af præmiering skal

indberettes til DKK med kopi til arrangerende specialklubs bestyrelse.

Afstraffelse af hunde medfører øjeblikkelig bortvisning samt fratagelse af evt. opnået

præmiering, desuden efterfølgende indberetning til DKK med kopi til arrangerende

specialklubs bestyrelse.

Under afprøvningen må der hverken bæres eller anvendes tekniske hjælpemidler

såsom mobiltelefon, skridttæller, navigationsudstyr, pejl eller lign. Disse skal forblive

slukket. Stifinder og prøveleder er dog undtaget, såfremt dette sker lydløst.

 

10. Opførsel

Al utilbørlig kritik af en dommer, nedsættende ytringer om en fungerende dommer og

fjernelse af en afprøvet hund eller udeblivelse, mens prøven stadig pågår, såvel som

usømmelig omgangstone og anden overtrædelse af dette reglement kan medføre

fortabelse af retten til tildelt præmie samt evt. bortvisning fra prøven.

Afgørelse herom træffes af prøvelederen. Prøvelederen skal indberette hændelsen til

DKK med kopi til arrangerende specialklubs bestyrelse.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

11. Doping

Det er forbudt at behandle hunde med stoffer, der neddæmper eller opildner

temperament eller ydeevne (doping). Dopingkontrol kan ske ved prøver.

Anmodning om dopingkontrol (fra andre end officials, prøveleder eller dommere) af en

hund skal sammen med en skriftlig begrundelse for kontrollen indgives til

prøvelederen senest på dagen. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr.

1.000,00, der fortabes, såfremt testen er negativ. Samtlige omkostninger ved kontrol

og efterfølgende test betales af hundens ejer, såfremt testen er positiv.

Hvis testen er negativ betales omkostningerne ved kontrol og efterfølgende test af

anmelder. De kr. 1.000,00 som allerede er indbetalt regnes som depositum. Indgives

der anmodning om dopingkontrol af en hund, skal prøvelederen indkalde den

pågældende hunds ejer/fører for høring og meddelelse om, at hunden skal stille til

dopingkontrol på dagen.

Det påhviler prøvelederen at tilkalde dyrlæge for udtagelse af blodprøve, urinprøve,

hårprøve og næsesvaberprøve på dagen. De udtagne prøver opbevares af dyrlægen.

Prøvelederen orienterer arrangerende specialklubs bestyrelse om den udførte

dopingkontrol, som herefter orienterer DKK’s Sundhedsudvalg. Det aftales herefter på

baggrund af anmodningens karakter med dyrlægen, hvilke analyser der skal

foretages.

Når analyseresultatet foreligger træffer DKK’s Sundhedsudvalg afgørelse om, hvorvidt

der har været tale om doping.

Sundhedsudvalgets afgørelse tilsendes arrangerende specialklubs bestyrelse, som

træffer afgørelse om hvorvidt en sag kan betragtes som afsluttet eller om den skal

videregives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

Personer der afviser at stille til dopingkontrol eller udebliver fra kontrol, indberettes til

arrangerende specialklubs bestyrelse, som herefter træffer afgørelse om hvorvidt

sagen skal overgives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

12. Sporenes opbygning

Generelt:

Der udlægges et slæb pr. deltagende hund. Afstanden mellem de enkelte spor skal

være mindst 100m.

Slæbet markeres i nødvendigt omfang, dog således at markeringerne er usynlige for

hundeføreren. Slæbet lægges sådan, at udlæggerens fod distraherer/støtter hunden

mindst muligt.

Prøven arrangeres i varieret terræn, det vil sige at skov og marker kan bruges som

terræn.

Hunden skal under bedømmelsen føres i 8-10 meter line og må ikke føres i

kvælerhalsbånd.

Der skal så vidt muligt være ens vilkår for alle den pågældende dag.

Dommer skal kunne have overblik over området hvori sporet er udlagt. Sporet

udlægges så det så vidt muligt ikke er synligt i terrænet samt således at stier,

grusvej, traktorspor, grøfter, vandløb mv. passeres altid direkte på tværs.

Anlægsklasse:

Anlægsklassen afvikles som 400m slæb på frisk evt. veloptøet kanin eller hare:

· 2 knæk på 90 grader.

· Liggetiden skal være minimum 30min, dog maximalt 2 timer.

· De første 50m af sporet skal være ligeud uden knæk.

· Stifinderen angiver ved starten sporets startsted og retningen for hundeføreren.

Hvis friskoptøet kanin eller hare benyttes, skal dette benyttes på alle spor på dagen.

Åbenklasse:

Åbenklassen afvikles som 1000m slæb på frisk evt. veloptøet kanin eller hare:

· 4 knæk på 90 grader.

· Liggetiden skal være minimum 30min, dog maximalt 2 timer.

· De første 50m af sporet skal være ligeud uden knæk.

· Sporet gradueres i sværhedsgrad fra 1. til 2. og 2. til 3. gang en hund prøves:

o Sværhedsgrad 1:

 Stifinderen angiver ved starten sporets startsted og retningen for

hundeføreren.

Sporprøvereglement for kaninslæb

o Sværhedsgrad 2:

 Startstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m

x 20 m. (kassen).

o Sværhedsgrad 3:

 Startstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m

x 20 m. (kassen). Kassens hjørner bør markeres med bånd.

 I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets

forløb, laves en tilbagegang på ca. 20 m. (wiedergang). Kaninen

slæbes både frem og tilbage i wiedergangen. Det må ud fra

terrænet afgøres i hvilket knæk tilbagegangen skal være.

Placeringen bør så vidt mulig ikke være i samme knæk på samtlige

spor på prøven. Er der fra sidste knæk til sporets afslutning 100m

eller derunder må tilbagegangen ikke være i sidste knæk.

Hvis friskoptøet kanin eller hare benyttes, skal dette benyttes på alle spor på dagen.

Eliteklasse:

Eliteklassen afvikles som 1200m slæb på frisk evt. veloptøet kanin eller hare:

· 4 knæk på 90 grader.

· Liggetiden skal være minimum 60min, dog maximalt 2 timer.

· De første 50m af sporet skal være ligeud uden knæk.

· Startstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m.

(kassen) Kassens hjørner bør markeres med bånd.

· I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves

en tilbagegang på ca. 20 m. (wiedergang). Kaninen slæbes både frem og

tilbage i wiedergangen. Det må ud fra terrænet afgøres i hvilket knæk

tilbagegangen skal være. Placeringen bør så vidt mulig ikke være i samme

knæk på samtlige spor på prøven. Er der fra sidste knæk til sporets afslutning

100m eller derunder må tilbagegangen ikke være i sidste knæk.

· Sporet anlægges i varieret terræn, f.eks. skov til mark/åbenskov til skov.

· Foruden ovenstående krav skal mindst ét af følgende elementer indgå:

o Der lægges en stjerne med 4-6 ben på max. 40m i diameter (det vil sige

at et ben skal være ca. 20m) ca. midt på sporet. Placeringen må så vidt

mulig ikke være ens ved samtlige spor på en prøve.

o Et naturligt sted på sporet udlægges der en afledning på tværs af sporet

med schweiss, klov el. lign.

o Der etableres et overspring på ca. 10m hvor kanin løftes fra sporet.

Overspringet må ikke placeres i forbindelse med et af knækkene.

Sporprøvereglement for kaninslæb

o Der lægges en sløjfe i form af et 8-tal på sporet. Diameteren på de 2

cirkler i 8-tallet skal være ca. 10m.

o Sporet udlægges i zigzag over 40-50m for at efterligne kaniners naturlige

bevægelsesmønster.

o Eller lign.

Hvis friskoptøet kanin eller hare benyttes, skal dette benyttes på alle spor på dagen.

 

13. Bedømmelsen og præmieringen

Der skal altid udleveres en skriftlig kritik fra dommeren til den enkelte hundefører.

Det anbefales at ”Bedømmelsesskema til Schweissprøver” benyttes. Kopi af kritikken

opbevares af den arrangerende specialklub. Præmielister sendes til DKK.

Der skal ved præmieringen ikke stilles krav om slavisk sporing.

· 1. præmie gives til den hund, der energisk, vedvarende og i passende tempo

følger sporet og selvstændigt udreder eventuelle tab.

· 2. præmie gives til den hund, der ikke i tilstrækkelig grad kan honorere

ovenstående krav, og som evt. behøver hjælp fra dommeren én gang for at

fuldføre sporet.

· 3. præmie gives til den hund, der viser en meget usikker/ukoncentreret

præstation, men som alligevel viser, at den er i besiddelse af de ønskværdige

evner/egenskaber. For at fuldføre sporet, må den højst have modtaget hjælp

fra dommeren to gange.

· 0. præmie gives til den hund, der på dagen er for usikker/ukoncentreret, og

ikke er i stand til at følge eller fuldføre spor uden yderligere hjælp fra dommere.

Det er tilladt for føreren at hjælpe hunden med udredningen. Dog er det først og

fremmest hundens evne til selv at udrede sporet som bedømmes. Førerens indgriben

skal fremme hundens udredning af sporet, ellers kan hunden trækkes en

præmieringsgrad. Evt. korte ryk i linen, dæmpende kommandoer og ros er altid

tilladt.

Det er tilladt at lade dommeren informere deltagerne om hvorledes førerens indgriben

bedømmes under prøven.

Overfor hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan afprøvningen på et

hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren.

Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens sporvilje,

evne og lyst, herunder koncentration, selvstændighed og ro. Tempoet må ikke være

hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at løbe.

Såfremt hunden i anlægs- og åbenklasse går af sporet, men stadig arbejder, griber

dommeren først ind, når hunden har fjernet sig ca. 50m fra sporet (f.eks. ved ordene

”du har tab”), hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet.

Sporprøvereglement for kaninslæb

I eliteklasse skal hunden og føreren selvstændigt udrede sporet til dyret og skal

derfor, såfremt hunden går af sporet, selv finde det igen. Dommeren må kun gøre

opmærksom på, at hunden er gået af sporet (f.eks. ved ordene ”du har tab”), og først

når hunden er ca. 50m fra sporet.

Når hunden har tab af sporet skal dommeren først gribe ind, når det er åbenlyst, at

hunden er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet, og det ikke mere

kan forventes, at hunden selv søger tilbage.

Hvis retningen ud af den åbne start (kassen) ikke er korrekt, må dette ikke

automatisk betyde trækning af en præmieringsgrad. Hunden dømmes som

udgangspunkt først med tab ca. 50m udenfor kassen.

Dommerindgriben må kun ske 2 gange, og hunden trækkes hver gang en

præmiegrad. Tredje gang standses afprøvningen.

Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen, medens

dommeren skønner over, hvorledes førerens indgriben skal bedømmes, dog således at

overdreven fører indgriben regnes som et tegn på usikkerhed hos hunden og kan

medføre, at hunden trækkes en præmiegrad.

Søger hunden på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden over

sporet uden at tage det op eller markere det, kan hunden, hvis dette sker flere gange,

trækkes en præmiegrad.

Følger hunden sporet i dets læside over en længere strækning, skal dommeren være

opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden

skærer et knæk.

Ved bedømmelse af hunden trækkes der ikke en præmiegrad, hvis hunden springer

tilbagegangen, zig-zag eller 8-tal over. Det er tilladt hunden at finde sporet igen både

ved rundering og tilbagesøgning på begge sider af sporet samt med hjælp fra føreren.

Hvis dommeren er i tvivl om hund og fører har afsluttet sporarbejdet kan der trækkes

en præmieringsgrad.

 

13.1 Dagens bedste

For hver prøve udnævnes prøvens bedste hunde separat i alle 3 klasser. Prøvens

bedste hund udvælges blandt hunde som har opnået en 1. præmie i klassen. Hundens

alder tages i betragtning til yngste hunds fordel.

Der stilles ikke krav om slavisk sporarbejde på tilbagegang, zig-zag og 8-tal.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

14. Championat krav

 

14.1 Dansk Sporchampion (kaninslæb) – DKSCH(S)

Krav for hunde i Beagle Klubben:

3 x 1. præmie på åbenklasse 1000m slæb på 3. sværhedsgrad under mindst 2

forskellige dommere samt én Good præmiering (3. præmie) på en FCI anerkendt

udstilling.

Krav for hunde i de 3 andre specialklubber:

3 x 1. præmie på åbenklasse 1000m slæb i de 3 sværhedsgrader 1, 2 og 3, under

mindst 2 forskellige dommere.

For hunde som pr. 1/1-2012 har netop 2 x 1. præmie på 1000m slæb efter det

tidligere reglement, kan fortsat erhverve championatet efter dette. Dette gælder

ligeledes for hunde, som har erhvervet alle 3 x 1.præmie, men endnu ikke har

registreret championatet hos DKK.

 

14.2 Dansk Elite Sporchampion (kaninslæb) – DKESCH(S)

Alle specialklubber:

3 x 1. præmie på 1200m elitespor under mindst 2 forskellige dommere samt have

opnået Dansk Sporchampionat DKSCH(S).

 

15. Uddannelse af dommer

Her henvises til SPK uddannelsesprogram for både kanin og vildtspors dommer

uddannelsen.

Alle uddannede kaninslæbsdommere kan dømme på alle 4 specialklubbers

kaninslæbsprøver.

For at undgå dommermangel, vil alle schweissdommere i en overgangsperiode på 2 år

fra 1/1-2012, automatisk blive godkendt til at dømme på de 4 specialklubbers prøver.

Efter 1/1-2012 skal schweissdommere, for at blive godkendt kaninslæbsdommer,

følge 2 forskellige allerede godkendte kaninslæbsdommere på 2 forskellige prøver.

Derefter er den medfølgende dommer godkendt til at dømme kaninslæb på alle de 4

specialklubbers kaninslæbsprøver. Jf. SPK’s ”Regler for uddannelse til

Kaninslæbsdommer”.

Samme regler gælder for dommere som allerede er uddannet vildtsporsdommer.

Schweiss- og vildtsporsdommere der har dømt kaninslæb før 1/1-2012 vil også efter

1/1-2014 være godkendt kaninslæbsdommer.

Sporprøvereglement for kaninslæb

 

16. Planlægning af prøver

Den enkelte specialklub planlægger selv sporprøver i eget regi og melder ud til de

andre specialklubber når planlægningen er overstået. De resterende specialklubber

retter så vidt muligt deres planlægning ind efter de specialklubber, der allerede har

meldt prøver ud.

Udmelding bør være de andre specialklubber i hænde senest 1. november for forårets

prøver og 1. maj for efterårets prøver.

Det er op til de enkelte specialklubber at beslutte hvilke prøver og hvor mange der

udbydes.

Der tages så vidt muligt hensyn til andre arrangementer i de 4 specialklubber samt i

DKK.

Alle prøver offentliggøres så vidt muligt i alle 4 specialklubber.


Af dato : 27/07/2013 @ 10h09
Sidst opdateret : 27/07/2013 @ 10h37
Kategori : Norsk Elghund Grå
siden læst 3972 gange


Reaktioner på denne artikel

Ingen har kommenteret endnu.
Bliv den første til at gøre det!


^ Top ^