Norsk Elghund Grå

Luk Norsk Elghund Grå

Luk Råd og vejledning

Elghunden Emil

Luk Udstillingskritikker 2013

Luk Udstillingskritikker 2014

Aktivitets Kalender
Besøgende

 119132 besøgende

 3 besøgende online

Kontakt

Michael Krog

Mob. 71 71 71 79

krog@oncable.dk

Webmaster - Infos
Norsk Elghund Grå - Sporreglement Generelt

Spidshundeklubbens Sporudvalg

Generelle bestemmelser for sporprøver

 

Indholdsfortegnelse

1 Prøvelederen

2 Adgang til prøverne

3 Adgangskrav

4 Definition af alderskrav

5 Særlige bestemmelser prøveledere og hjælpere

6 Vaccinationer

7 Sundhedskrav

8 Visse kategorier af hunde kan ikke afprøves

9 Løbske tæver

10 Tilmelding

11 Indbetaling af gebyr

12 Klager

13 Ejerforhold

14 Framelding

15 Tilbagebetaling af gebyr

16 Ankomst

17 Kontrol

18 Forsikring/ansvar

19 Prøveområdet

20 Opførsel

21 Forpligtigelser

 

1. Prøveleder

Prøvelederen er højeste myndighed på prøven. Prøvelederen er ansvarlig for prøvens

afvikling og afgør de tvivlsspørgsmål, der opstår. Prøvelederen har ansvaret for, at alle

prøveregler overholdes. Prøvelederen har ansvaret for, at tilvejebringe de materialer der skal

anvendes på prøven. Så længe hundene er til bedømmelse er disse og deres førere

underlagt dommerne og disses afgørelser.

 

2. Adgang til prøverne

Adgang til prøverne har alle hunde med DKK eller anden FCI-anerkendt stambog.

Det kræves dog, at både hundeejer og hundefører er medlem af Spidshundeklubben. Det kan

være nødvendigt, at begrænse antal deltagende hunde på prøven.

Sporudvalget afgør hvilke typer spor der afprøves på.

Klubben arrangerer prøver primært for jagende spidser, men ved ledige pladser på klubbens

prøver fordeles disse til andre racer. Hvis der er tilmeldt for mange hunde til en prøve, har de

jagende spidser med brugsprøvekrav fortrinsret. Derefter fordeles de resterende pladser til

øvrige jangende spidser.

Hvis der er tilmeldt for mange jagende spidser forsøges så vidt det er muligt nogle flyttet til en

senere prøve. Er det ikke muligt gælder først til mølle princippet.

En fører eller dennes husstand må ikke lægge spor for egen hund. En dommer kan ikke

dømme egen husstands hund eller hund af eget opdræt.

En fører kan ikke tilmelde mere end 2 hunde pr. prøve.

 

3. Adgangskrav

For 400 m spor gælder følgende:

Hunden skal mindst være fyldt 7 måneder for deltagelse.

For 1000 m elite spor gælder følgende:

Hunden skal være fyldt 10 måneder og have opnået 1. præmie på 400 m spor.

For Norsk Elghund Sort gælder, at 1.pr. på 400 m/3 timer schweissprøve ligeledes giver

adgang til deltagelse i Eliteklasse.

For 600 m vildtspor I gælder følgende:

Hunden skal have opnået 1.præmie på 1000 m kaninslæbsprøve eller 1.pr. på 400 m 3 t.

schweissprøve.

For 600 m vildtspor II gælder følgende:

Hunden skal have opnået 1. præmie Vildtspor I.

For 600 m/20 timers vildtspor III gælder følgende:

Hunden skal have opnået 1. præmie Vildtspor II.

 

4. Definition af alderskrav

Hunden skal have opnået alderskravet til den pågældende prøve på dagen for prøvens

afholdelse.

 

5. Særlige bestemmelser for prøveledere og hjælpere

Prøveleder og hjælpere kan anmelde hund, fremføre eller lade fremføre hund til afprøvning.

Dog må disse eller disses hustand ikke lægge spor for egen hund.

 

6. Vaccinationer

For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.

Vaccinationen skal være foretaget senest 14 dage før prøvedagen. For hunde op til 24

måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at

vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccination skal kunne

fremvises.

Udenlandske hunde skal yderligere være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver tid

gældende danske lovgivning.

 

7. Sundhedskrav

Hunde, som afprøves, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise tegn på

sygdom. En hund må således kun deltage på prøve, såfremt den på prøvedagen ikke udgør

nogen smittefare. Ved tvivl skal fremlægges dyrlægeattest, der bekræfter dette.

 

8. Visse kategorier af hunde kan ikke afprøves

1 Tæver med hvalpe under 8 uger samt synligt drægtige tæver (tæver der er længere

henne i drægtigheden end 4 uger).

 

9. Løbske tæver

Løbske tæver kan anmeldes. Disse skal opholde sig på et af prøvelederen angivet sted før og

efter afprøvning på behørig afstand af resten af deltagerne.

 

10. Tilmelding

Der kan anmeldes på de af spidshundeklubbens autoriserede anmeldelsesblanketter.

Anmeldelsesfristen er 5 uger. Efteranmeldelser modtages kun såfremt det accepteres af

prøvelederen og der er plads på prøven.

Hvis en hund efter tilmelding kvalificerer sig til næste niveau, kan den i nogen tilfælde

opgraderes efter tilmelding. Fører skal henvende sig til den prøveleder der afholder den

berørte prøve, og denne afgøre om der kan skaffes plads på prøven.

 

11. Indbetaling af gebyr

Anmeldelsesgebyret skal være indbetalt, inden anmeldelsesfristens udløb, da prøvedeltager

ellers kan miste sin ret til at deltage. Ved for sen indbetaling er det op til prøvelederen , at

afgøre, hvorvidt en hund kan deltage. Der kan pålægges et ekstragebyr, hvis indbetalingen

foretages for sent, ved manglend e adresseændring, eller hvis andre registrerings- eller

betalingsforhold ikke er i orden ved anmeldelsesfristens udløb.

 

12. Klager

Ønsker en deltager at klage, skal prøveleder mundtligt gøres opmærksom på dette på dagen.

Prøveleder skal forsøge at forlige klagen på dagen. Lykkes dette ikke, skal den skriftlige klage

sendes til Spidshundeklubben inden 8 dage. Klager behandles af Spidshundeklubbens

sporudvalg. Inden klagen behandles indhentes udtalelser fra alle implicerede parter. Der kan

desuden indhentes udtalelser fra andre relevante personer (vidner/prøveleder eller andre).

Når sagen således er oplyst bedst muligt, vil den indklagede blive gjort bekendt med alle

udtalelser, der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende kommentar.

Efter endt klagebehandling indstiller Spidshundeklubbens sporudvalg sagens afgørelse til

Spidshundeklubbens bestyrelse til endelig godkendelse.

Ved klager over bedømmelsen er dommerens bedømmelse inappellabel.

 

13. Ejerforhold

HUSK, at eventuelt ejerskifte på hunden skal være registreret i DKK - også hvad angår

eventuel adresseændring. Er disse ting ikke i orden, kan hunden nægtes deltagelse.

 

14. Framelding

Framelding skal ske hurtigst muligt til prøveleder.

 

15. Tilbagebetaling af gebyr

Tilbagebetaling af det fulde gebyr kan kun finde sted, hvis hunden på grund af sygdom ikke

kan deltage, hvilket må dokumenteres ved tilsendelse af dyrlægeattest senest 3 dage efter

prøven er blevet afholdt.

Hvis fører får forfald tilbagebetales prøvegebyret normalt ikke.

Prøvearrangør er ikke forpligtet til at returnere indbetalt anmeldelsesgebyr i tilfælde af

aflysning på grund af force majeure.

 

16. Ankomst

Kun anmeldte hunde har adgang til at deltage på prøven.

Følgende ting skal medbringes på prøven:

• Stambogscertifikat

• Vaccinationsattest

 

17. Kontrol

Der kan på prøven være foranstaltet nødvendig kontrol - f.eks. vaccinationskontrol m.m.

 

18. Forsikring/ansvar

Hunde, der befinder sig på prøveområdet, skal være omfattet af en dækkende lovpligtig

ansvarsforsikring. Hundeejeren er ansvarlig for et hvert uheld eller enhver skade,

hans/hendes hund eventuelt måtte forvolde.

 

19. På prøveområdet

Det er prøvedeltagers eget ansvar at møde i god tid til prøven, så hunden er til stede, når den

skal bedømmes.

Hundene skal overalt på prøveområdet føres i line.

Hvis en hund opfører sig aggressivt eller på anden vis er til gene for andre mennesker

og/eller hunde, kan den bortvises af prøveledelsen. Prøveledelsen kan endvidere inddrage

den på dagen tildelte præmiering. Enhver bortvisning eller inddragelse af præmiering

indberettes til DKK med kopi til specialklubbens bestyrelse.

Hvis en prøvedeltager/tilskuer ikke følger prøveledelsens opfordring til at fjerne hunde fra

varme biler, kan prøveledelsen foretage én eller flere af følgende sanktioner mod den

pågældende prøvedeltager/tilskuer:

1 Bortvise prøvedeltager/tilskuer fra prøveområdet.

2 Inddrage den opnåede præmiering for prøvedeltagers hund(e).

3 Indbringe prøvedeltager for DKK’s disciplinærnævn.

Afstraffelse af hunde medfører øjeblikkelig bortvisning, inddragelse af evt. opnået præmiering

og efterfølgende indberetning til DKK med kopi til specialklubbens bestyrelse.

Enhver hund afprøves for ejerens regning og risiko, og uheld af enhver art er

spidshundeklubben uvedkommende.

På prøveområdet har enhver pligt til, at efterkomme de henstillinger, som prøveledelsen

fremkommer med. Personer, som overtræder prøvereglementet og/eller ikke efterkommer

prøveledelsens henstillinger, kan bortvises fra prøveområdet. Afgørelse herom træffes af

prøveledelsen.

 

20. Opførsel

Al utilbørlig kritik af en dom, nedsættende ytringer om en fungerende dommer, og fjernelse af

en afprøvet hund eller udeblivelse, mens prøven stadig pågår, såvel som usømmelig

omgangstone og anden overtrædelse af dette reglement kan medføre fortabelse af retten til

tildelt præmie samt eventuelt bortvisning fra prøven.

Afgørelse herom træffes af prøveledelsen.

 

21. Forpligtigelser

Personer der tilmelder en hund til sporprøve er forpligtiget, at deltage i sporlægningen.

Fællesspisning er en del af arrangementet og alle prøvedeltagere bidrager økonomisk til

afholdelsen.

 


Af dato : 27/07/2013 @ 10h10
Sidst opdateret : 27/07/2013 @ 10h21
Kategori : Norsk Elghund Grå
siden læst 4310 gange


Udskriv siden Udskriv siden


Reaktioner på denne artikel

Ingen har kommenteret endnu.
Bliv den første til at gøre det!


^ Top ^